Opsætning af logo på salgsdokumenter

Prev Next

Abakion Legal guide


Logoet på jeres fakturaer, kreditnotaer og fakturakladder vises altid proportionalt – det vil sige, at det aldrig strækkes eller forvrænges. Logoet skaleres automatisk, så det passer ind i en fast billedramme i layoutet. I kan ikke ændre selve rammens størrelse, men I kan styre om logoet vises, og hvor i rammen det placeres.

1. Forudsætning: det rigtige layout er valgt

Denne guide forudsætter, at rapporterne bruger følgende gengivelseslayout:

Rapport Layout
Standard fak/kn Udkast New Logo (med beskrivelsen "Logo is kept proportional")
Abakion Legal standard faktura New Logo
Standard Kreditnota New Logo

Positionering og proportional skalering virker kun med disse layouts. Det er ikke noget, I selv skal vælge fra gang til gang – med standardopsætningen af Abakion Legal er de sat op automatisk som standardlayout på rapporterne. I kan dog kontrollere, at der ikke ved en fejl er valgt et andet layout, under rapportens udskriftsindstillinger:
Image

⚠️ Bemærk:Standard fak/kn Udkast findes to "New Logo"-layouts. Kun det ene ("Logo is kept proportional") giver proportional skalering – det andet er kun beregnet til test og bevarer logoets originale størrelse. Sørg for, at det er det rigtige, der er valgt som standard.

2. Upload eller skift logo

  1. Åbn Virksomhedsoplysninger.
  2. Upload jeres logo i feltet Billede.

💡 Tips! Da logoet altid skaleres proportionalt, giver det det bedste resultat at bruge et billede med rimelig opløsning og et fornuftigt billedformat (ikke alt for langt eller alt for højt) – så udnyttes rammen bedst muligt.

3. Positionér logoet i rammen

Lige efter feltet BilledeVirksomhedsoplysninger finder I to felter:

  • Logo X Position – vandret indrykning fra rammens venstre kant
  • Logo Y Position – lodret indrykning fra rammens øverste kant

Værdierne angives som et mål med enhed, fx:

  • 0,5cm
  • 10px
  • 117mm

Jo højere værdi, jo længere flyttes logoet mod højre (X) eller nedad (Y) – men værdien "spiser" samtidig af den plads, logoet har at skalere sig ind i. Lades felterne tomme (0), fylder logoet hele rammen ud og fremstår størst muligt.

⚠️ Vigtigt! X/Y-position flytter og formindsker logoet på samme tid: jo højere værdi, jo mindre rådig plads er der tilbage, og jo mindre bliver logoet vist (stadig proportionalt, aldrig forvrænget). Vil I bevare logoets størrelse, skal X/Y holdes lave – brug i stedet små positive værdier, hvis I blot ønsker en let indrykning.

Eksempel: Logo Y Position

Med Logo Y Position = 0mm fylder logoet hele billedrammen ud:

Image

Sættes Logo Y Position = 10mm, rykker logoet ned – og bliver samtidig mindre, fordi de øverste 10mm af rammen nu går til positionen i stedet for til logoet:

Image

Eksempel: Logo X Position

Logo X Position virker efter samme princip, blot vandret: værdien styrer indrykningen fra rammens venstre kant, og "spiser" tilsvarende af rammens bredde. Herunder er Logo X Position = 117mm, hvor logoet er rykket ind fra venstre:

Image