Abakion Legal guide
Fra Fakturaoprettelser eller Mine fakturaoprettelser kan du åbne salærspecifikationen og tilpasse den tekst og de oplysninger, der skal fremgå af salærredegørelsen til klienten.
Åbn salærspecifikationen
- Åbn Fakturaoprettelser.
- Markér den fakturaoprettelse, du vil arbejde med.
- Klik på handlingen Salærredegørelseslinjer i procesgruppen (genvej: Ctrl+R).

Siden Salærspecifikation åbner.
Sidens opbygning

Siden er opdelt i fem sektioner:
Overskrift
Fritekstfelt til en indledende tekst, der placeres øverst i den udskrevne redegørelse. Understøtter formateret tekst.
Poster
Viser de sagsposter, der er knyttet til fordelingen — med kolonner for bogføringsdato, sagsnr., nummer, udvidet beskrivelse, arbejdstypekode, antal, minutter, enhedspris (RV) og linjebeløb (RV). Du kan redigere ét felt direkte i listen:
- Udvidet beskrivelse — den tekst der udskrives for posten i salærredegørelsen. Feltet kan kun redigeres, så længe fakturaen ikke er bogført. Det er sagsposterne (tidsregistreringerne) der rettes og ikke kun beskrivelsen i salærredegørelsen.

Arbejdstyper
Oversigt over tidsforbrug fordelt på arbejdstyper. I det dynamiske layout udskrives arbejdstyperne som en punktopstilling — kun Redegørelsesteksten vises. Du kan redigere følgende felter direkte i listen:
- Redegørelsestekst — udskrives når fakturaens sprogkode er dansk (DK) eller blank.
- Redegørelsestekst 2 — udskrives når fakturaens sprogkode er et andet sprog end dansk, fx engelsk.
- Antal, Ressource timesats, Beløb og Beløb (RV) — kan justeres manuelt, men udskrives ikke i det dynamiske layout.

Medarbejdere
Oversigt over tidsforbrug fordelt på medarbejdere. I det dynamiske layout udskrives medarbejderne som en tabel med Redegørelsestekst, Antal, Ressource timesats og Beløb. Samme sprogregel gælder som for arbejdstyper. Du kan redigere følgende felter direkte i listen:
- Redegørelsestekst — udskrives når fakturaens sprogkode er dansk (DK) eller blank.
- Redegørelsestekst 2 — udskrives når fakturaens sprogkode er et andet sprog end dansk, fx engelsk.
- Antal — justér det samlede timetal. Beløbet genberegnes automatisk.
- Ressource timesats — den timesats der bruges til beregning af beløbet. Beløbet genberegnes automatisk.
- Beløb og Beløb (RV) — kan rettes manuelt.

Redegørelse
Fritekstfelt til selve salærredegørelsesteksten. Understøtter formateret tekst.

Rediger tekst og oplysninger
Du kan frit redigere i felterne Overskrift og Redegørelse. Ændringer gemmes automatisk, når du forlader feltet.
Klik på Gendan linjer i menulinjen, hvis du vil genopbygge oversigterne over arbejdstyper og medarbejdere på baggrund af de aktuelle sagsposter.
