Abakion Legal guide
Ny lovgivning pr. 1. januar 2026
Fra den 1. januar 2026 træder en ny lov i kraft, som pålægger advokater at stille identitetsoplysninger for klienter med midler på klientsamlekonti til rådighed for pengeinstituttet.
Hvordan håndteres dette i Abakion Legal?
I Abakion Legal kan der dagligt genereres en liste over alle betalinger, der er foretaget via klientsamlekonti. Listen baseres på:
De betalinger, der er bogført direkte på klientsamlekontiene.
De beløb, der er overført til samlekontiene via den daglige regulering.
Identifikation af betalinger
Direkte betalinger: Identificeres via debitorkoden (klientnummer) på bogføringen. Derfor bliver det fremover obligatorisk at angive debitorkode ved bogføring, da dette er nødvendigt for at kunne identificere, hvilken klient pengene tilhører.
Indirekte betalinger: Identificeres via klienternes debitorposter, da den daglige regulering bogføres som én samlet postering pr. dag og ikke pr. klient.
Eksport til banken
Den daglige liste over betalinger kan eksporteres til en fil, som efterfølgende kan uploades til banken.