Abakion Legal guide
Før klientbetalinger kan udlæses til banken, skal der tilføjes opsætning på klientsamlekontiene.
Tvungen debitordimension på klientsamlekonti
For at kunne identificere, hvilken klient en indbetaling tilhører, skal der angives en Debitorkode (DEB-DIM) på bogføringer på klientsamlekonti. For at sikre, at koden ikke mangler, skal der opsættes tvungen Debitorkode på bogføringer på klientsamlekonti. Denne opsætninger skal være på plads, inden de poster, der skal udlæses, bliver bogført.
Åbn Bankkontokort for samlekontoen, og tryk på knappen Dimensioner:

Opret en ny linje, hvor:
Dimensionskode udfyldes med DEB-DIM
Værdibogføring udfyldes med Kode skal angives

Opsætning af klientsamlekonti
Der skal laves en opsætning, der angiver, hvilke klientsamlekonti der bruges til en klients tilsvar.
Direkte indbetalinger: Disse bogføres på klientsamlekonti med en debitorkode og kan derfor identificeres entydigt ud fra bankposterne.
Indirekte indbetalinger: Disse stammer fra den daglige regulering og kan kun identificeres via opsætningen, der angiver, hvilken klientsamlekonto der anvendes til reguleringen.
Åbn vinduet Klientsamlekonti. Her skal det opsættes, hvilke konti der anvendes i tilsvarsreguleringen:
Der skal som minimum oprettes en bankkonto, hvor Valutakode og Debitornr. er tomme. Denne konto anvendes til alle udlæsninger, hvor andet ikke er angivet.
Hvis der findes en samlekonto i en bestemt valuta, angives den ved at udfylde Valutakode og Bankkontonr..
Løsningen understøtter som udgangspunkt kun én hovedklientsamlekonto pr. valuta. Hvis der anvendes yderligere klientsamlekonti, kan det opsættes ved at angive samlekonto pr. klient. For at opsætte en klient til en bestemt samlekonti udfyldes Debitornr. (Klienten), Bankkontonr. og evt. valutakode.
Når systemet skal identificere, hvilken konto en klients tilsvar tilhører, søges der først efter, om klienten har en konto angivet for den pågældende valuta. Hvis ikke, anvendes den generelle konto (uden debitornummer) for den valuta.

Tilsvarsreguleringen kan på nuværende tidspunkt ikke læse denne opsætning. Den bruges udelukkende til eksport af klientindbetalinger til banken. Derfor skal tilsvarsreguleringen bogføres, så den matcher opsætningen af Klientsamlekonti, for at udlæsningen og det bogførte stemmer.