--- title: "Journaliser mails" slug: "journaliser-mails" updated: 2026-01-26T08:57:23Z published: 2026-01-26T08:57:23Z canonical: "docs.abakion.com/journaliser-mails" --- > ## Documentation Index > Fetch the complete documentation index at: https://docs.abakion.com/llms.txt > Use this file to discover all available pages before exploring further. # Journaliser mails **Abakion Legal guide** Åbn den sag en mail skal gemmes på, og træk mailen fra indbakken og hen på journaliseringsruden i bunden af Abakion Legal panelet: ![](https://cdn.document360.io/b53c92b4-6b2d-4730-b8fc-fa2e7b107470/Images/Documentation/Journaliser mails ()_mceclip5.png) Mailen vises nu under **Journalisering**. Øverst i feltet **Mappe** vælges, hvilken mappe mailen skal gemmes i. *E-mails* mappen vælges som standard, men det er muligt at vælge de andre mapper på sagen. På de efterfølgende linjer vises selve mailen med et brev-ikon, og hvis mailen indeholder vedhæftninger, vises de nedenunder mailen. I nedenstående eksempel vises en mail vedhæftet et Word dokument og to PDF dokumenter: ![](https://cdn.document360.io/b53c92b4-6b2d-4730-b8fc-fa2e7b107470/Images/Documentation/Journaliser mails ()_mceclip8.png) Kolonnen med flueben angiver, hvilke filer der journaliseres. Når mailen bliver trukket over på journaliseringsruden, får den automatisk flueben, så det kun er den originale mail med vedhæftninger, der journaliseres. Ved at sætte flueben ud for vedhæftningerne, er det muligt at journalisere dem enkeltvis. Dette kan kombineres, og reglen er: - ***Flueben i mailen:*** Mailen bliver journaliseret med vedhæftninger. - ***Flueben i vedhæftningerne:*** De markerede vedhæftninger journaliseres enkeltvis. - ***Flueben i både mail og vedhæftninger:*** De markerede vedhæftninger journaliseres enkeltvis og mailen med vedhæftninger journaliseres i samme proces. Alle filer gemmes i den valgte mappe. Hvis filerne skal gemmes i forskellige mapper skal processen gentages for hver mappe. Det er muligt at ændre filnavn inden upload ved at dobbeltklikke teksten i kolonnen **Journaliser som** og ændre navnet. Rettelser kan fortrydes med knappen yderst til højre. ![](https://cdn.document360.io/b53c92b4-6b2d-4730-b8fc-fa2e7b107470/Images/Documentation/Journaliser mails ()_mceclip0.png) Klik på knappen **Opret** for at starte upload af filerne til sagen i SharePoint. Når mailen er gemt, får den kategorien **Oprettet i Abakion Legal**: ![](https://cdn.document360.io/b53c92b4-6b2d-4730-b8fc-fa2e7b107470/Images/Documentation/Journaliser mails ()_mceclip0 - 1.png)